top of page

Regler

Før man kan gå i gang med sin bestilling, er der lige nogle regler der skal læses igennem, for at vi alle er enige om hvordan det hele fungere og hvilke ting der er rigtige og forkerte her på siden. Derfor er det rigtig vigtigt at læse reglerne - alle reglerne - igennem, så vi ikke bliver uvenner, og så det er lige sjovt for os alle. 

Generelt
  • Overholder man ikke reglerne får man en advarsel. Får man anden advarsel, og det stadig ikke har hjulpet, kan man desværre ikke være medlem længere.

  • Husk at behandle hinanden ordenligt. Opfør dig overfor andre, som du vil have de er over for dig.

  • Husk alt det her blot er et spil. Alt er for sjovt, så intet mellem karakterene skal tages personligt. Det er vigtigt at skelne mellem rp og den virkelige verden.

  • Hold så vidst muligt OffGame chat fra InGame forummet. Det er derfor vi har en OffGame chat.

  • Er der noget du er utilfreds med, kontakt Admins, eller kom med et forslag til hvad der kunne gøres bedre i "Forslag"

  • Sørg for at få læst de forskellige informationer der er at finde rundt omkring på siden. Det gør det hele meget nemmere for en selv, og giver en bedre forståelse for det hele.

  • Man må rigtig gerne hjælpe hinanden med at overholde reglerne - og man bliver ikke sur over, nogle minder en om en regel. 

  • Der er intet galt eller skamligt over at fortælle Admins, hvis der er nogle der ikke overholder reglerne, eller bliver sur, når man prøver at hjælpe dem.

  • Vi vil altid gerne høre jeres forslag til forbedringer til siden, så endelig husk at skriv dem ind i "Forslag", så vi kan se dem, og andre måske kan komme med andre lignende ideer. Det samme gælder ting i måske savner lidt på siden. Så skal vi nok se på det og tænke over det. 

  • Husk at hold dig opdateret under "Beskeder", og tjekke de mails der i sjældent ny og næ kan komme fra os. 

  • Nogle regler står måske gentage flere gange forskellige steder på siden, dette er blot for at være sikker på at man husker dem. (eller fordi jeg har glemt jeg også har skrevet dem der. Shh)

  • Når du tilmelder dig InGame forummet, skulle du gerne få en velkomst-mail. Har du ikke, så tjek lige din spam mail, og så Kabidal u-spam-mailet, så vi kan sende sig mail når der er event, og andre glædelige beskeder.

  • Vær original, både i dine karakterer og tråde. Tænk på at lave dit eget, og ikke noget fra et spil, film eller andet der allerede eksisterer. Selvfølgelig må man gerne drage ideer fra eksisterende ting, men mix det sammen med dine egne ideer.

Bestilling
  • En bestilling bliver kun oprettet hvis alt er blevet udfyldt - undtagen "Diverse", den må gerne stå tom. 

  • Hver karakter må vælge én art og én evne.

  • Ens karakterbillede SKAL bestå af en karakter lavet i Chibi Makeren, så vi alle har karakterer fra samme "univers". 

  • Husk at være realistisk når du bestiller din karakter. Det er ikke sjovt for andre, hvis ens karakter er urealistisk.

  • Alt der kan finde ude på nettet omkring arter og evner, gælder ikke inde på siden.   Det der tæller, er hvad der står her inde. Kan man ikke acceptere det, må man lade vær med at have den art eller evne. 

  • Det er ikke tilladt at ændre på bestillings skemaet. Synes man der mangler et punkt, kan man skrive den information i "Diverse"

  • Admins læser bestillingerne igennem, for at tjekke om de lever op til reglerne og sætter overens med de forskellige informationer der er på siden. Gør karakteren ikke dette, bliver den ikke godkendt, og man vil få besked om at rette disse ting for at karakteren kan blive oprettet.

  • Man kan ikke "eje" et navn til en karakter. Selvfølgelig kan to karakterer ikke have 100% ens "Fulde navn", men der kan fx godt være to der hedder Martin.

  • Du bestemmer selv om der skal være noget "Kontakt" information på dig, under "Medlemmer". Du bestemmer også selv hvad det skal være, hvis du gerne vil have noget.

  • Det er okay at komme på ændringer eller opdateringer til ens karakter. Så skriver man det bare ind i "Bestilling". Dog tænk på ikke at gøre det hele tiden. Det tager meget tid for Admins at opdateret hele tiden. 

  • Når du tilmelder dig, må du tilmelde dig med to navne. Dette er blot i tilfælde af det brugernavn du gerne vil have ikke kan bruge på OffGame chatten, og folk så kan se hvem det brugernavn du har der, så hører til. Man kan altså have et OffGame brugernavn og et InGame brugernavn, MEN allerhelst kun et samlet brugernavn.

  • Husk at ændre dit brugernavn, inde i InGame, efter du har oprettet dig, så der står det brugernavn du har meldt dig til med.

  • Lad vær med at lave baggrunden på din chibi andet end den grå 'default' en uden noget. Det er fedest når tingene er ens.

  • Du må rigtig meget gerne beskærer det gemte billede inden du uploader det. Det skal beskæres til at være så stort som muligt, men uden at man har de sorte kant streger med. Er du det mindste i tvivl, så bare lad vær med at beskærer overhovedet.

  • Når din bestilling er færdig og smidt ind i bestillingsbogen, så må du faktisk begynde at skrive med karakteren. Du skal ikke vente på den bliver lagt op, for hvis vi admins har lidt travlt, kan det godt komme til at tage lang tid, og det kan vi jo ikke have.

InGame
  • Du bestemmer kun over din egne karakterer. Man kan altså ikke sige "Det må du ikke gøre..!" til andre, fordi sådan synes man bare.

  • Man må derfor heller ikke Power Play. Power Play er når man 'styre' den andens karakter, eller bestemmer for dem hvad der sker.
    EKS:

    Går hen til ham og slår ud efter ham. Slår ham i jorden og brækker hans næse. (forkert)
    Går hen til ham og slår hårdt ud efter ham. Håber på at slå ham i jorden. Mit slag er så hårdt, at det sagens kunne brække hans næse. (rigtigt)
    Man må altså godt lede den anden hen i en retning af hvad man havde tænkt, men hvad der sker med modpartens karakter, er helt op til personen selv.

  • Vær realistisk når du skriver! Selvom det her ikke er virkelighed, skal det stadig være realistisk og stemme over ens med de ting der står på siden.

  • Man kan ikke bare lige pludselig deltage i andres tråde, bare fordi man har lyst. Spørg om lov om man må deltage.

  • Sker der noget seksuelt eller voldligt i en tråd skriv "XXX" i titlen, så folk ved det, hvis de har sarte sjæle. Husk at ændre titlen hvis det først sker løbende, ikke lige var hvad der var forventet da tråden startede.

  • Vi ser helst at en tråd indeholder over 150 ord (ca 10 linjer) da det giver mere detaljer og spænding i tråden, og gør det nemmere for modparten at svare. 

  • For at andre ved hvilken karakter du skriver med, er det en rigtig god ide at skrive karakterens navn i toppen af en tråd. Måske blot i den aller første besked i tråden, eller i hver besked i tråden, hvis du har mere end en karakter med i tråden.

  • En anden rigtig god ide er også, når du starter en ny tråd, og du skal starte den, så eventuelt lige beskriv omgivelserne og vejret og andre detaljer der kan have betydning for at din modpart har en ide om hvad dine tanker er, og så andre også kan følge med i jeres tråd.

Events
  • Her gælder først og fremmest de nogenlunde de samme regler som i generelt InGame, men med få ændringer.

  • Events har ofte betydning for fremtidig rp, for at gøre spillet lidt mere spændende.

  • Der vil altid være en tilmelding til eventet en uges tid eller to, inden eventet sker.

  • Man kan kun være med i eventet hvis man har tilmeldt sig eller overtager en andens plads. 

  • Når eventet er i gang, vil der der  være en rækkefølge som følges. Hvis en deltager ikke har svaret inde for 24 timer efter den forrige deltagers oplæg, må man gerne springe deltageren over. Bliver man sprunget over må man vente ind til næste gang det bliver ens tur.

  • Det er okay at give en deltager besked når det er deres tur. Der er også okay at sige tilbage, at man ikke ønsker at få en besked. 

  • Det er kun Admins der kan oprette et event, så ønsker i at få startet et event, skal i endelig kontakte os.

  • Når et event er i gang, vil Admins styre eventet lidt, og komme med indlæg for at holder eventet interessant.

  • Har man tilmeldt sig et event, og ønsker ikke at være med alligevel, kan man enten give sin plads til en anden, eller skrive til Admin. Er eventet igang skal man skrive sin karakter ud af eventet, eller lave en aftale med Admins.

  • Hvis man finder ud af, at man har nogle lidt presset dage under eventet, må man meget gerne skrive det i et af ens indlæg i eventet, så andre ikke nødvendigvis behøver at sidde og tjekke forummet hele tiden. Så man ved, at det måske er i sidste øjeblik der kommer svar.

  • Har man det okay med at bliver sprunget over i eventet, på grund af presset dage, eller fordi man ved man ikke kan nå det inde for 24 timer, kan man lave et indlæg med indholdet "/SKIP/" for at give den næste deltager grønt lys til at springe over.

  • Hver gang det er din tur i eventet, så skal du skrive navnet på hvilken karakter du svare med, så der ikke er nogen tvivl for nogle om hvilken karakter du svare med, og så vi nemmere kan holde styr på rækkefølgen.

SÅ kom du gennem reglerne! Det betyder du kan komme videre med at bestille! Wuhu!

BESTIL

bottom of page