top of page

Evelyn Williams

Styres af Tharkan

Diverse
  • Foretrækker at blive kaldt Evey.

  • Går altid i bare tæer.

  • Hun omkring 168 cm.

  • Hun er ikke specielt stærk fysisk, men hun er smidig og hurtig

Personlighed

Evelyn er en meget positiv og glad tøs. Hun er imødekommende og bare generelt en smilende pige. Det skal dog lige siges at hun sagtens kan blive vred og irriteret, hvis man lige trykker på de rigtige knapper. Hendes tålmodighed er næsten ikke eksisterende, og hun vil heller tage aktion end at vente. Evelyn kan også sagten opfører sig fjollet og tage pis på andre. Hun har en meget ubekymret attitude, og er god til at skjule når der er noget der går hende på. Evelyn har tendens til at være impulsiv, det er ikke altid hun har en gennemtænkt plan, hvilken godt kan få hende ud i problemer af og til. Evelyn kan faktisk både være energisk og livlig, men også doven og afslappet. Hun er mest det sidste hvis vejret er dårligt, hvis nu det sner eller regner.

Når man møder Evelyn for første gang, kan man nemt bide mærke i hendes tøjstil, eller måske mangel på samme. Hun bryder sig nemlig ikke om at have alt for meget tøj på. Det er ikke fordi hun er en hokus pokus patter i fokus type, for hun er for det meste ligeglad med hvad hun har på, men på grund af hendes pels så får hun det nemt varmt, og så syntes hun bare at tøjet genere utrolig meget. Hun går også sjældent i sko, og foretrækker bare at møde op i bare tæer.

Er der en ting man bare ikke skal gøre ved Evelyn så er det at rykke i hendes hale og ører, de er meget følsomme og det skal hun skam nok give udtryk for hvis der er nogle der kunne finde det sjovt.

Baggrundshistorie

Evelyn har faktisk haft en meget normal begyndelse på hendes liv. Hun er opvokset i en kærlige familie, bestående af hendes forældre og hendes bror. Det var faktisk først da Evelyn var 14 hun begyndte at realisere hun ikke var som de andre piger. Hun begyndte at gro en tæt orange pels, som hun desperat prøvede at holde nede. Der tog så nogle år før hendes ører begyndte at forandre sig, og hendes hale voksede sig frem. Hun prøvede hårdt på at skjule det, for hun var så bange for at miste alt det hun havde. Hun fortalte det heller ikke til nogen, ikke engang hendes nærmeste. Det lykkes hende faktisk at skjule det i nogle år. Det kostede bare hendes sociale liv, og hun begyndte også at trække sig ud af familien. Hun kunne desværre ikke holde facaden forevigt, og endte med at blive afsløret, hvorefter hun blev sendt til Kabidal.

bottom of page