Billede: https://i.imgur.com/Rj0uL5j.jpg
Fulde navn: Saskia Alma Morgan.
Alder: 18 år.
Køn: Pige
Seksualitet: Heteroseksuel.
Art: Peniga.
Evne: Elektricitet.
Ekstra: Sky, stille.
Diverse:
- Hun taler meget sjældent, og når hun endelig gør, så er det kun med få ord af gangen.
- Hun foretrækker at kommunikere ved at hvæse eller spinde.
- Hun ser godt i mørke.
- Hun har aldrig haft en kæreste, men vil meget gerne, hvis hun en dag finder den rigtige.
- Hun kan virke noget kold på ydersiden, men er faktisk utrolig følsom indeni.
- Hun har let til tårer, og der skal ikke meget til at skræmme hende.
- Til trods for hendes noget uhyggelige udseende, så hader hun gyserfilm og andre skræmmende ting!
- Hun hader vand og hunde!
- Hun har en kat, som hun elsker overalt på jorden og er uadskillelig med.
Personlighed: Saskia er ikke som andre piger på hendes alder. Hun har altid været anderledes, og det gjorde det bestemt ikke bedre, da hun fandt ud af, at hun var en mutant. Hun er meget sky og indelukket og har derfor svært ved at lukke andre ind i sit liv, samt tale om sine følelser. Hun foretrækker at klare sig på egen hånd og vil derfor helst deale med sine problemer alene. Dog er hun meget følsom, og selvom at hun aldrig føler sig ensom i sit eget selskab, så må hun dog indrømme, at hun ikke rigtigt er så god til at håndtere sine følelser alene alligevel. I stedet ender hun blot med at lukke ned og virke kold og ligeglad udenpå.
Hun er lidt af en nørd, der elsker at arbejde fokuseret mod sine mål. Hun var en rigtig stræber i skolen, der altid lavede sine lektier til tiden, fik topkarakterer til prøverne og altid kunne ses alene i selskab med en bog. Hun har aldrig haft nogen venner at være sammen med, og derfor er hun med tiden blevet mere og mere indelukket. Og når man tilbringer nok tid alene og kun i selskab med sine bøger og sin kat, så bliver det langsomt mere og mere unødvendigt at tale. Derfor endte Saskia med at blive kendt som skolens Døde Pige, der altid holdt sig til sig selv og aldrig sagde et ord til nogen.
Baggundshistorie: Saskia er født ind i en rig familie, der havde meget høje forventninger til hende lige fra barns ben af. Begge hendes forældre var stræbere med høje uddannelser og gode jobs, så de forventede naturligvis også, at Saskia ville slægte dem på.
Hun var enebarn og blev derfor forkælet i hoved og røv. Dog gik det rimelig hurtigt op for hendes forældre, at Saskia ikke var helt som andre børn. Hun var meget dyrisk i sin adfærd. Hun havde en naturlig kærlighed til katte, så hvis hun var på besøg i et hjem med katte, så var det helt 100, at hun sad sammen med dem fremfor de andre mennesker. Det var også et værre mareridt at få hende i bad, for hun afskyede vand og var nærmest bange for det. Hun kunne skrige og græde i flere timer under sit bad! Og hvis hun mødte en hund på gaden, begyndte hun helt automatisk at hvæse af den!
Hendes første par år i skolen forløb meget normalt. Hun fik topkarakterer og var den dygtigste elev i klassen, så hendes forældre var glade og tilfredse. De lod godt mærke til, at hun aldrig var sammen med nogen af de andre børn, men det bekymrede dem ærlig talt ikke så meget - for hun virkede jo aldrig ensom, og desuden havde de købt en kat til hende, så hun havde lidt selskab, når de var længe væk på arbejde.
Det var i Saskias tidlige teenageår, at hendes Mutant-gener begyndte at udvikle sig. I starten forsøgte hun at holde det skjult så godt som muligt, men snart havde hun udviklet så store ører og så lang en hale, at dette ikke længere var muligt. Hendes forældre blev noget chokerede og ringede straks til myndighederne for at søge hjælp. Hvad de dog ikke vidste var, at de den dag ville miste deres elskede Saskia for altid. De kom nemlig og hentede hende den selv samme dag, da alle unge Mutanter skulle indfanges af myndighederne, så de kunne udføre diverse tests på dem.
Den stakkels, unge Saskia var skræmt fra vid og sans, da hun ankom til laboratoriet. Her blev hun mødt af en masse andre mutanter, der blev holdt fanget i celler, nærmest som dyr i bur. Hun blev hurtigt smidt ind i sin egen celle, og her levede hun i flere år. Hun fik ingen kontakt med andre mennesker end de laboranter, der en gang imellem kom og udførte diverse tests på hende. Et par gange om året var hun heldig at få besøg af sine forældre, men de mistede hurtigt interessen for hende, og til sidst kom de derfor aldrig mere. Hun havde derfor intet selskab udover sin elskede kat, som hun trods omstændighederne havde fået lov til at få med sig.
Dagen på hendes 18 års fødselsdag vurderede man, at hun nu ville være gammel nok til at kunne klare sig selv i Kabidal, og derfor blev hun sendt dertil.
Styres af: Trinse.
SPØRGSMÅL TIL ADMIN:
Må hun godt have sin kat med til Kabidal? ^-^