top of page

Jaesa Bheera

Styres af Zyqoa

Diverse

Jaesa skal udtales Djaysa, og selvom hun aldrig rigtigt har brugt sig af kælenavne, reagerer hun også på Jay

Personlighed

Jaesa er ikke just en snakkesaglig type, hvilket til en hvis grad kommer af, at hun i høj grad er vokset op på egen hånd. Hun taler sjældent, med mindre det er absolut nødvendigt, og det betyder, at mange i årenes løb har fundet hende sær eller troet, at hun var asocial - dette er dog langt fra at være sandheden. Jaesa vil i virkeligheden meget gerne socialisere med andre, hun har bare ret svært ved det, fordi hun pga. sin ensomme opvækst aldrig har lært, hvordan man omgås fremmede. Det betyder også, at hun har en tendens til at holde sig lidt for sig selv. Hun er dog en rigtig god ven at have, hvis man først får skabt en forbindelse med hende, da hun er suverænt dygtig til at overleve i den vilde natur.

Baggrundshistorie

lige fra den dag, Jaesa blev født, har hun levet afskåret fra civilisationen. Dette skyldes, at hun er datter af to unge mutanter, som på trods af oddsene havde formået at holde sig skjult. Jaesa blev opdraget af sine forældre til at leve i naturen og være fuldstændig selvforsynende, så hun har rigtig mange evner, som er ganske gavnlige i Kabidal. Hendes afsondrede opvækst resulterede dog også i, at hun udviklede meget få sociale evner, så den ene gang, hun bevægede sig udenfor skovens trygge rammer, stak hun tydeligt ud, og fælden klappede. Hun var på det tidspunkt 16 år gammel, så hun har boet i Kapidal i 8 år, og hun har fået sig ganske godt etableret ved en søbred. Hun har ingen anelse om, hvad der er hændt hendes forældre, og hun foretrækker ikke at tænke på dem.

bottom of page